Ådum Kirke

Kirkens ældste dele, kor og skib er fra romansk tid, sikkert omkring 1200-tallet. Kirken er opført af granitkvadre over en sokkel med skråkant. Siden er der forløbet 800 år, men tiden er ikke gået sporløst hen over det gamle hus. I 1652 er sydmuren blevet sat om, og korgavlen er efter smedejernsårstallet at dømme bygget om og forstærket i 1879.

I gotisk tid er tårn og våbenhus bygget til. Tårnets nederste del er opført af kvadre og lidt kampesten, den øverste del af munkesten. Tårnet har været væsentligt højere, men i begyndelsen af 1800-tallet fik kirkeejeren tilladelse til at afkorte det, hvorved det fik sit nuværende noget undersætsige udseende. I tårnet hænger en skriftløs klokke fra 1300-tallet. Det oprindelige tagværk er stadig i brug. Spær og hanebjælker er mærket med såvel romertal som runer.

Kirkens retkantede døre er bevaret. Norddøren er i dag tilmuret, mens syddøren med våbenhus danner indgang i kirken. Våbenhuset er opført i kampe- og munkesten og har i gavltrekanten en dekoration med fire savskifter.

Mod nord er bevaret tre romanske vinduer, to i skibet og et i kort. Mod syd har der sikkert været tilsvarende vinduer, men de er senere blevet udskiftet med de større sprossevinduer, der lod mere lys slippe ind i det dunkle kirkerum. Også korgavlen har haft et romansk vindue, hvoraf i dag kun sålbænken er bevaret. En overligger til et romansk vindue – måske den fra koret – er muret ind i tårnets vestmur.

Af Johann Rickers