Hoven Kirke

Hoven kirke ligger smukt ved Omme å, centralt midt i byen, middelalder, romansk byggestil, skib af granitkvadre og rå kamp i kor, alt på skråkantsokkel. Norddør er tilmuret, syddør bruges gennem våbenhus. Korbuen er profilerede kragbånd. Der er bjælkeloft. Ved restaurering 1874 blev murene forhøjet, der blev isat nye vinduer og kirken forlængedes 2 fag mod vest og et trætårn med zinkspir føjedes til den kullede kirke.

Ved en nyrestaurering i 1960-61 fik våbenhuset forhøjet murværk og en ny gavl, ligesom der blev bygget et nyt anseeligt tårn med sadeltag. Kirken er blytækket. Der blev lagt nyt gulv i kirken og installeret nyt varmeanlæg.

Kilde: Paul Nedergaards "Dansk præste- og sognehistorie."