Kirkegården

På kirkegården er der en grav fra sidste verdenskrig med navne på fire RAF-flyvere, der i 1943 blev skudt ned over Ådum.

Ved korets østgavl ligger en noget medtaget ligsten over førnævnte herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl. Han døde i 1625 og blev begravet inde i kirken – som mange standspersoner blev dengang - men stenen er siden flyttet ud på kirkegården.

Øst for våbenhuset står en meget smuk Runesten, som er fundet i kirkegårdsdiget. På stenen står der: THORULF SATTE STENEN EFTER TOKE TOKES SØN DEN YPPERSTE GUD HJÆLPE HANS (SJÆL).

Af Johann Rickers