Kirkens indre

Alterbordet er muret op og bærer kirkens firesøjlede renæssancealtertavle fra begyndelsen af 1600-tallet. Herredsfoged Las Nielsen Bindesbøl var kirkeværge og på et nu forsvundet epitafium stod der bl.a. ”Aar 1595 blev Las Nielsen Kircheværge oc iblant haver han ladet forbygge oc indsætte denne nye Altertavle oc Prædiche Stoel.”

Sandsynligvis er det kirkens nuværende altertavle og prædikestol, Las Nielsen omkring 1600 lod fremstille.

Altertavlens midterste felt viser et maleri af Nadveren. Til venstre et billed af Troen, til højre Håbet. Topstykket er Korsfæstelsen.

Alterstagerne er sengotiske, fra 1500-tallet. De har spor efter tre fødder.

Altertæppet er syet i 1994 af lokale Ådum-boere efter skitse, tegnet af Karsten Juul Larsen.

Til venstre for alteret står en skriftestol, dekoreret med malede blomster i barokstil. Stolen bærer årstallet 1699 og initialerne NIS og et sammenslynget SC.

En firkantet fordybning i korets nordvæg kan måske være beregnet til et skab til opbevaring af kirkens hellige kar og bøger.

Korbuen adskiller kor og skib og har fine tovsnoninger på de fremspringende kragsten.

Den enkle og smukke døbefont af granit er samtidig med kirken og hører til den vestjyske glatkummede type. Dåbsfadet er fra 1830.

Fonthimlen er fra ca. 1625. Et felt bærer initialerne VLSB. Det kan stå for: Visti Las Søn Bindesbøl, der var søn af Las Nielsen Bindesbøl.

Prædikestol er skåret i egetræ. Den har fem fag, adskilt af søjler med evangelisterne samt Verdens Frelser og Skt. Peter. Storfelterne viser fra venstre: Evas skabelse, Bebudelsen, Den hellige Nat, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Under storfelterne er der udskårne kvindefigurer med symbolske genstande og nederst en dyregruppe. Himlen ovenover er samtidigt med prædikestolen. På hjørnerne er der englefigurer med lidelsesredskaber.

Stolestaderne med fantasiblomster og relieffer af personer i samtidig påklædning er typisk for den vestjyske ungrenæssance i slutningern af 1500-tallet.

Ved indgangsdøren står en lav skammel. Det er sikkert en brudeskammel fra omkring 1800. Det var på den tid ikke ualmindeligt, at en brud og brudgom forærede deres kirke en lille bænk, som de og andre brudepar kunne tage plads på efter vielsen.

En lille hvid træplade på væggen nær døren bærer på den ene side bogstaverne K.st. Det betyder Kirkestævne. Var skiltet vendt, så bogstaverne var synlige, tilkendegav det for menigheden, at der efter gudstjenesten var stævne uden for kirken. Her oplæste degnen eller sognefogeden bekendtgørelser af almen interesse for sognet, - en skik, som endnu i 1950-erne var i brug flere steder.

Orglet er fra 1976 og bygget af Frobenius, Horsens. I tårnets sydvæg er der en lille sten med gravvers over Niels Christensen Lund.

Af Johann Rickers