Maren Axelsen og Kirsten Fynboe udstiller i Kirkehuset

Maren Axelsen:
Jeg har altid haft lyst til og glæde af at male.Som folkeskolelærer har jeg også undervist i formning. At male er en dejlig hobby. I mere end 20 år er vi nogle, som en gang om ugen i vinterhalvåret er mødtes og har malet sammen. Vi har også flere gange været på kursus i at male.
Jeg har alene og sammen med gruppen udstillet mange steder. Det giver gode oplevelser.

Kirsten Fynboe:
Glæden ved at tegne og male har jeg altid haft. En hobby, jeg deler med mange andre. Som pensionist er det et privilegium at kunne tillade sig at glemme tiden, som man ofte gør, når man maler. Oftest maler jeg efter fotografier, jeg selv tager.  Men billeder fra aviser og blade kan også være inspirationen. Mine foretrukne motiver er mest af udendørs oprindelse. Der er næsten altid horisont og himmel på billederne. Jeg har haft stor glæde af at være med i gruppen “KVISTEN”.  Vi har malet sammen i snart 25 år. 
Det er dejligt at blive bedt om at udstille, og en glæde hvis nogen synes om ens billeder.